Der afholdes aktivitetsdag – søndag den 8. januar.
Der vil som altid være firma-, gade- og familiefodbold i idrætshallen. Husk hvis i ønsker, at deltage med et hold, så er tilmeldingsfristen 10. december 2016!
Udover fodbold, så vil der være mulighed for at skyde det nye år ind i skydekælderen eller tage en tur i svømmehallen.
Spjald Fitness er klar med marathon spinning fra kl. 10-13. Der vil også være mulighed for at prøve Kettlebel træning gratis fra kl. 13.30-14.00.
Fra kl. 13-15 er det gratis at træne i fitness centret og det vil være muligt at få lavet et personligt træningsprogram.
Ønsker man ikke at deltage, er man også meget velkommen som tilskuer/hepper.
Cafeen har åbent hele dagen, hvor der kan købes mad og drikke.
Så mød op til denne traditionsrige dag og se lidt om, hvad Spjald Fritidscenter og foreningerne kan byde på af aktiviteter.